Arstose eller Osteoartose også kaldt degenerative forandringer eller slidgigt, er et af de hyppigste årsager til kroniske knæ smerter. Tilstanden kommer typisk i takt med alderen, hvor brusken (Menisken) der der sidder i mellem lårbensknoglen og underbensknoglen degenererer (bliver slidt) der medfører smerte og nedsat bevægelighed. Der kan også opstå degneration i brusken der sidder i mellem knæskallen og fugen i på lårbensknoglen og underbensknoglen. Der er ingen klarhed over, hvorfor nogle mennesker udvikler slidgigt, mens andre ikke gør. Dog er der en række faktorer, som man mener, kan have indflydelse på om man udvikler slidgigt. Eksempelvis arvelige faktorer, overvægt, underernæring, hårdt fysisk arbejde over længer tid og manglende motion. Fysioterapi spiller en central rolle ved behandling af slidgigt i knæet. Dog kan man ikke "fjerne" slidgigten, men ved hjælpe af vejledning og specifikke øvelser kan man forhale degenerations processen og i mange tilfælde øget bevægeligheden og nedsætte smerter markant.

Inde i knæleddet, mellem lårbensknoglen og underbensknoglen, sidder der et forreste og et bageste korsbånd, som er ledbånd. Det forreste korsbånd hedder på fagsprog anterior cruciate ligament (ACL) og den bageste korsbånd hedder posterior cruciate ligament (PCL). Det forreste korsbånd har som hovedfunktion at hindre, at underbensknoglen glider frem i forhold til lårbensknoglen. Mens det bageste korsbånd hindrer, at underbensknoglen skal glide bagud. Desuden bidrager korsbåndene til at stabilisere knæet ved roterende bevægelser i kroppen. Ved korsbåndstraume, som vi ofte ser i forbindelse med sport, bliver knæleddet udsat for en massiv kraft hvor muskulaturerne i knæet ikke er i stand til at holde stabiliteten. Derfra bliver kraften overført videre til korsbåndet der enten får et kraftig stræk, rives delvist eller helt over (Ruptur). Hvis korsbåndet er helt revet over, vil men som regel blive præsenteret for en operation. Her vil det være en god ide at starte med fysioterapi behandling med preoprativ træning, hvilket er med til at forbedre prognosen efter en operation. Hvis der tale om en delvis ruptur, kan operation overvejes. Her tager man stilling til alder, funktion, nuværende aktivitetsniveau og erhvervsmæssig beskæftigelse. Under alle omstændigheder skal forbi fysioterapi, enten før en operation, efter en operation for at genoptræne knæet, eller ved konservativt forløb hvor man arbejde for at stabilisere og styrke knæet.

Under knæskallen sidder der en sene (Parella senen), som er en sene der stammer fra Quadriceps Femoris muskulaturen (4 muskler) på forsiden af låret. Når du aktiverer Quadriceps muskulaturerne opstår der en sammentrækning af muskelfibrene som trækker i Patella senen så underbenet strækkes/løftes op. Ved overbelastning af senevævet opstår der små brister i senen, hvilket resulterer i inflammation og smerte som kaldes springer knæ. Ofte ser vi overbelastningen som følge af hop og pludselig standsninger. I første omgang kan men nedsætte den akutte smerte ved aflastning og NSAID. Derfra anbefales fysioterapi, med det formål at dræne inflammation og genopbygge muskulaturen og senen ved hjælp korrekte øvelser og teknik

Rotator-cuffen betyder skuldermanchetten og består af 4 forskellige muskler og muskelsenevæv som er med til at skabe bevægelse og stabilisere vores skulder. Ved Rotator-cuff syndrom forstået det som irritation eller skader som stammer fra et eller flere af de 4 muskler og muskelsenevæv.

Impingement også kaldt "Indeklemningssyndrom", i skulderen er en smertetilstand, som er udløst ved indeklemning af sener og/eller slimsæk mellem overarmen og skulderbladets øverste fremspring. Det kan være flere årsager til impingement, men et af de hyppigste årsager er gentagende med belastning der foregår over skulderhøjde. Andre årsager kan være manglende stabilitet og kontrol eller dannelse af knogleudvækster på undersiden af skulderbladets øverste fremspring, som øger risikoen for kollision med de underliggende strukturer.

En Bursit forstås som en akut inflammation i slimsækken. Slimsækken hæver op på grund af inflammation og skaber øget tryk og mindre pladsforhold hvilket resulterer i smerter. En brusit står som oftest ikke alene, og er ofte en sekundær problematik. I første omgang vil man smertedække med NSAID og derefter arbejde med strukturer eller funktioner der kan være årsag til at slimsækken hæver.

AC-leddet er en forkortelse for akromioklavikulærleddet. Dette er leddet mellem kravebenet (klavikula) og den øvre del af skulderbladet (akromion) nær ydersiden af skulderen. Ved AC-leds holdes fast af nogle ledbånd og luksation sker det et eller flere af ledbåndene overrives, og kravebenet hopper. Det er en ganske almindelig skulderskade som ofte ser i forbindelse ved fald, typisk cykling og ski. Behandlingen er som regel konservativ, hvilket betyder at man i sjælden tilælde bliver opereret. Fysioterapi spiller her en vigtigt rolle, hvor fokus er i første omgang at vejlede i aflastning for at sikre den rette healing, lettere vævsbehandling og mobilisering af de omkringliggende strukturerer der kan være påvirket og øvelsesterapi for at styrke og stabilisere skulderen. Prognosen er som regel god.

Skulder kapsulit, også kendt som Frossen Skulder, er en af de almindelige årsager til skuldersmerter, som anslås at ramme ca. 2-5% af befolkningen. Frossen skulder, bliver beskrevet som tilstand hvor der opstår stramhed i kapselen, som det bindevæv der omfavner ledhoved på overarmsknoglen og skålen på skulderbladet. Tilstanden resulterer i skarpe smerter og svært nedsat bevægelighed. Hos langt de fleste er årsagen ukendt, hvilket kaldes den primære frossen skulder. Dog er der det en sammenhæng mellem udvikling af frossen skulder og skulderskade, operation, inaktivitet, lammelse enkelte gigt sygdomme og diabetes, hvilket kaldes den sekundære frossen skulder. I første omgang, vil man som regel blive præsenteret for NASID, glucocorticoid injektion og aflastning, hvilket er med til at nedsætte en akutte lokale smerte og inflammation. Her spiller fysioterapi en meget vigtigt rolle, hvor man med manuel behandling og øvelsesterapi, vil arbejde for at genskabe så meget mobilitet som muligt.

Facetledssyndrom er en inflammatorisk tilstad der opstår i faceteddene, som er små led forbindelser der er placeret bagers mellem ryghvirvlerne. Facetleddene er med til at styre bevægelsen i rygsøjlen, og ved inflammatorisk stilstand opstår der øget kompression hvor facetleddene bliver fastlåst. Smerterne forværres ofte, hvis man bøjer ryggen bagover eller til den side af kroppen, der er ramt af facetledssyndrom. Hos nogle forværres smerterne også, når man sidder ned. Ved Facetledssyndrom i brystsøjlehvirvlerne hvil man typisk opleve smerter på forsiden af brystet der især forværres ved vejtrækning. Behandlingen rettes mod genskabelse af normal led bevægelighed i facetledene, og der vil derfor være behov for manuel led mobilisering, manipulation og mobiliserende øvelser.

Hold i nakken er en tilstand hvor du oplever smerter i nakke og skuldre, hvor nakken er låst i en skæv stilling. Tilstanden opstår typisk ved hurtig vrid/træk i nakken eller hvis nakken har været i fast uhensigtsmæssig position over længere tid. Hold i nakken er ganske ufarlig, men kan være svært smertefuldt og giver begrænsninger ved de daglige aktiviteter og gøremål. Tilstand går typisk over af sig selv, men fysioterapi anbefales for at lindre de akutte smerter og fremme forbedringen. Ved behandling af hold i nakken, arbejder fysioterapeuten manuelt, med af få løsnet på de lokale muskulære spændinger og mobilisering af nakkehvirvlerne for at genskabe bevægeligheden. Manipulation bliver også udført hvis det vurderes som sikkert og relevant i forhold til din nakke.

Mellem nakke hvirvlerne sidder der en slags støddæmper, som er små faste skiver af brusk (Diskus) med en væskefyldt kerne i midten. Hvis der opstår en revne i diskus, vil væsken sive ud og derved trykke på ledbånd og én eller flere af nerverødderne. Denne tilstand kaldes diskusprolaps Diskusprolaps er ganske almindelig og kan optræde i alle aldre. Tilstanden er ufarlig men kan være svært problematisk hvis der opstår tryk på nerverødderne. Ved diskusprolaps i nakken vil man typisk opleve lokal smerte der er forbundet med bevægelighed og stød. Hvis én eller flere af nerverødderne er påvirket, vil man typisk opleve smerter i øvre ryg, skulder, arm og hånd, med snurren prikkende fornemmelse, nedsat kraft, nedsat følelse og nedsat refleks/koordination. I første omgang anbefales konservativ behandling ved en fysioterapeut. Her vil vi typisk arbejde med retningspræference, manuel mobilisering og vævsbehandling, vejledning og øvelsesterapi. Hvis der ikke opstår en forventet forbedring eller hvis tilstanden forværres, kan det ved enkelte tilfælde være relevant med en ortopædkirurgisk vurdering.

Cervical Spinalstenose er en tilstand hvor der opstår nedsat pladsforhold/forsnævring i nerverodskanalen der skaber tryk på nerverødderne. Opstår forsnævringen kun på den ene side af nerverodskanalen, kaldes denne tilstand en Recesstenose. Ved tryk på nerverødderne, vil man typisk opleve smerter i øvre ryg, skulder, arm og hånd, med snurren prikkende fornemmelse, nedsat kraft, nedsat følelse og nedsat refleks/koordination. Den hyppigste årsag til en spinalstenose er slidforandringer hvor der opstår øget forkalkning i nakke hvirvlerne. Tilstanden ses derfor oftest hos personer over 50 års alderen. Dog kan det også ses i yngre alder hvor forsnævringen kan skyldes uhensigtsmæssig position af nakken over længere periode. Ved fysioterapi vil man i første omgang forsøge at arbejde med retningspræference, det vil sige at arbejde væk fra symptomerne. Vejledning i forhold til tilpasset fysisk aktivitet og generel træning. Manuel mobilisering og vævsbehandling for de omkringliggende strukturer der kan være påvirket.

Whiplashtraume er tilstand hvor nakken bliver udsat for en voldsom bevægelse, hvor hovedet først bliver kastet bagover og herefter fremad ligesom en pisk. Traumet opstår typisk ved trafikuheld, men ses også ved fald, vold, slag og ved visse sportsgrene. Den voldsomme bevægelse resulterer i overstrækning og forstuvning af bløddelene i nakken og kan give mange og langvarige gener. Ved nogle tilfælde kan bevægelsen være så voldsom at det resulterer i overrivning af ledbånd, knoglebrud og/eller diskusskade. Ved ved piskesmæld kan man udvikle Whiplash Associated Disorder (WAD-Syndrom) med følgende symptomer: Nakkesmerter Nedsat bevægelighed i nakken Hovedpine Lyd og Lysfølsomhed Svimmelhed og kvalme Hukommelsesbesvær Træthed Søvnforstyrrelser Smerter i ryg og skulder Snurrer armene Ved den akutte fase er det vigtig med kortvarig aflastning og smertelindring. Efterfølgende anbefales Fysioterapi, hvor vi i første omgang vil arbejde manuel vævsbehandling og lettere mobilisering som smertelindring og aflastning. Derefter gradvis mobiliserende øvelser og stigende grad af styrketræning til nakkemusklerne. Som hovedregel er det vigtigt at man vender tilbage til sine vanlige aktiviteter på arbejdet og i fritiden. Prognosen er som regel god hvor op mod 80% kan være symptomfrie efter 6 måneder.

Hovedpine af spændingstype er hovedpine, som oftest sidder i hele hovedet. Denne type hovedpine føles, som om det spænder eller trykker omkring hovedet. Hovedpinen kan være udløst af spænding i musklerne i nakke, skuldre og udenpå kraniet

Cervikogen Hovedpine, er hovedpine der tyspisk skyldes nedsat funktion i facetleddet.

Migræne er ofte en halvsidig, pulserende hovedpine, som varer fra timer til nogle døgn, men mange har dobbeltsidig migræne

Hold i lænden opstår typisk akut, hvor man pludseligt får smerter i lænden, eventuelt efter et løft eller vrid. Tilstanden kan være smertefuld og resulterer ofte i lokale smerte, jag, smerte strålende ned i balderne og til bagsiden af lårene og nedsat bevægelighed i lænden. Smerterne kan være kortvarige eller vare over længere tid. De fleste tilfælde er ikke alvorlige, og prognosen er god. I sjælden tilfælde kan det give føleforstyrrelse i benet og på indersiden af låret, besvær med at styre benet, og problemer med vandladning eller afføring. Hvis dette opleves, skal du ses af en læge med det samme. Ved behandling af hold i lænden, arbejder fysioterapeuten manuelt, med af få løsnet på de lokale muskulære spændinger og mobilisering af lændehvirvlerne for at genskabe bevægeligheden. Manipulation bliver også udført hvis det vurderes som sikkert og relevant i forhold til din lænd. Desuden bliver instrueret i øvelser og vejledning i forhold til aflastning.

Mellem ryg hvirvlerne sidder der en slags støddæmper, som er små faste skiver af brusk (Diskus) med en væskefyldt kerne i midten. Hvis der opstår en revne i diskus, vil væsken sive ud og derved trykke på ledbånd og én eller flere af nerverødderne. Denne tilstand kaldes diskusprolaps Diskusprolaps er ganske almindelig og kan optræde i alle aldre. Tilstanden er ufarlig men kan være svært problematisk hvis der opstår tryk på nerverødderne. Ved diskusprolaps i lænden vil man typisk opleve lokal smerte der er forbundet med bevægelighed, tryk ved løft og stød. Hvis én eller flere af nerverødderne er påvirket, vil man typisk opleve smerter i lænden, bæknet, hoften, lår, læg og fødder, med snurren prikkende fornemmelse, nedsat kraft, nedsat følelse og nedsat refleks/koordination. I første omgang anbefales konservativ behandling ved en fysioterapeut. Her vil vi typisk arbejde med retningspræference, dekompression, manuel mobilisering, manuel vævsbehandling, vejledning og øvelsesterapi. Hvis der ikke opstår en forventet forbedring eller hvis tilstanden forværres, kan det ved enkelte tilfælde være relevant med en ortopædkirurgisk vurdering.

Arstose eller Osteoartose også kaldt degenerative forandringer eller slidgigt, er et af de hyppigste årsager til kroniske lænderygs smerter. Tilstanden kommer typisk i takt med alderen, hvor bruskskiven imellem rygsøjlehvirvlerne degenererer (bliver slidt) og dannelse af knogle ved leddets kant der medfører smerte og nedsat bevægelighed. Der er ingen klarhed over, hvorfor nogle mennesker udvikler slidgigt, mens andre ikke gør. Dog er der en række faktorer, som man mener, kan have indflydelse på om man udvikler slidgigt. Eksempelvis arvelige faktorer, overvægt, underernæring, hårdt fysisk arbejde over længer tid og manglende motion. Fysioterapi spiller en central rolle ved behandling af slidgigt i lænden. Dog kan man ikke "fjerne" slidgigten, men ved hjælpe af vejledning og specifikke øvelser kan forhale degenerations processen og i mange tilfælde øget bevægeligheden og nedsætte smerter markant.

Lumbal Spinalstenose er en tilstand hvor der opstår nedsat pladsforhold/forsnævring i nerverodskanalen et eller flere steder i lændehvirvelsøjlen, der skaber tryk på nerverødderne. Opstår forsnævringen kun på den ene side af nerverodskanalen, kaldes denne tilstand en Recesstenose. Ved tryk på nerverødderne, vil man typisk opleve smerter i lænden, bæknet, hoften, lår, læg og fødder, med snurren prikkende fornemmelse, nedsat kraft, nedsat følelse og nedsat refleks/koordination. Den hyppigste årsag til en spinalstenose er slidforandringer hvor der opstår øget forkalkning i nakke hvirvlerne. Tilstanden ses derfor oftest hos personer over 50 års alderen. Dog kan det også ses i yngre alder hvor forsnævringen kan skyldes uhensigtsmæssig position af nakken over længere periode. Ved fysioterapi vil man i første omgang forsøge at arbejde med retningspræference, det vil sige at arbejde væk fra symptomerne. Vejledning i forhold til tilpasset fysisk aktivitet og generel træning. Manuel mobilisering og vævsbehandling for de omkringliggende strukturer der kan være påvirket.

Facetledssyndrom er en inflammatorisk tilstad der opstår i faceteddene, som er små led forbindelser der er placeret bagers mellem ryghvirvlerne. Facetleddene er med til at styre bevægelsen i rygsøjlen, og ved inflammatorisk stilstand opstår der øget kompression hvor facetleddene bliver fastlåst. Smerterne forværres ofte, hvis man bøjer ryggen bagover eller til den side af kroppen, der er ramt af facetledssyndrom. Hos nogle forværres smerterne også, når man sidder ned. Behandlingen rettes mod genskabelse af normal led bevægelighed i facetledene, og der vil derfor være behov for manuel led mobilisering, manipulation og mobiliserende øvelser.

Årsagen til Medial epikondylit også kaldt Golfalbue, er typisk overbelastning af det senevæv der sidder på indersiden af albuen, der holder muskulaturen som bøjer vores albue og håndled nedad. Ved overbelastningen af senevævet opstår der små bristninger, der resulterer i lokal inflammation og smerter. I den akutte fase er det vigtigt at skru ned på de aktiviteter der resulterer i øget smerte og igangsætte behandling med fysioterapi. Prognosen er som ofte god, hvis man tidligere går i gang med behandling.

Årsagen til Laterall epikondylit også kaldt Tennis, er typisk overbelastning af det senevæv der sidder på ydersiden af albuen, der holder muskulaturen som strækker vores fingere og håndled opad. Ved overbelastningen af senevævet opstår der små bristninger, der resulterer i lokal inflammation og smerter. I den akutte fase er det vigtigt at skru ned på de aktiviteter der resulterer i øget smerte og igangsætte behandling med fysioterapi. Prognosen er som ofte god, hvis man tidligere går i gang med behandling.

Bækkenløsning er en tilstand vi typisk ser under graviditet, hvor den øget produktion af hormonet relaxin, blødgør ligamenter (ledbånd), brusk og bindevæv i bækkenet, for at skabe større bevægelighed så bækkenet kan udviddes under fødsel. Blødgøringen ligamenterne medfører inflammation og smerte der typisk opstår ved asymmetrisk bevægelse på grund af manglende stabilitet. Umiddelbart er det intet at gøre for at stoppe blødgøringen da det er en naturlig og nødvendig process. Ved fysioterapi vi forsøge at aflaste de muskler der oftest bliver overbelastning, instruere i stabilitetsøvelser og korrekt fiksering bækkenområdet.

SI-leds dysfunktion, kan forstås som er fejlstilling i bækkenet der involverer de to bækkenskåle, sædeknoglen og halebenet. De hyppigste årsager til dysfunktionen er fødsel, uheld med fald og mangeårig nedsat stabilitet i bækkenet der ofte involverer hofteleddene. Når fejlstilling har stået på igennem længere tid, kan der opstå en kronisk irritationstilstand/inflammation i led, ledbånd og muskler, hvilke resulterer i smerter. Fysioterapi behandling anbefales, hvor der arbejdes med led frigørende mobilisering, vævsbehandling og udstrækning af hypotone/kontrakte muskler og øvelsesterapi. Prognosen er aflægning af fejlstillingens kompleksitet og den tid fejlstillingen har stået på.

Lokal Iskias smerte skyldes som oftest overbelastning af baldemuskulaturen hvor der opstår små bristninger i muskel vævet/fibre der igangsætter en lokal inflammation. Den lokale inflammation skaber øget tryk og mindre pladsforhold som trykker på Iskias nerven der løber i mellem baldemukulaturen og bagsiden af bækkenskålen. Trykke på nerven resulterer i kraftig lokal smerte og jeg der løber fra balden og på bagsiden af låret ned til knæet. Andet årsag Lokal Iskias smerte kan også skyldes tryk på balademuskulaturen over længere tid, eksempelvis hvis man har siddet på en hård stol i flere timer. Trykket resulterer iskæmi, hvilket betyder at muskulaturen mangler ild og derfra opstår der små bristninger i muskelvævet/fiber, som igangsætter den lokale inflammation. Ved fysioterapi behandling af lokal Iskias smerte, vi i første omgang arbejde lokal med at at få løsnet på muskelkontrkation og derfra arbejde med at få skabet øget tolerance i muskulaturen ved at få den styrket.

Arstose eller Osteoartose også kaldt degenerative forandringer eller slidgigt, er et af de hyppigste årsager til kroniske hofte smerter. Tilstanden kommer typisk i takt med alderen, hvor brusken der beklæder hofteskålen og hoftekuglen degenererer (bliver slidt) der medfører smerte og nedsat bevægelighed. Der er ingen klarhed over, hvorfor nogle mennesker udvikler slidgigt, mens andre ikke gør. Dog er der en række faktorer, som man mener, kan have indflydelse på om man udvikler slidgigt. Eksempelvis arvelige faktorer, overvægt, underernæring, hårdt fysisk arbejde over længer tid og manglende motion. Fysioterapi spiller en central rolle ved behandling af slidgigt i hoften. Dog kan man ikke "fjerne" slidgigten, men ved hjælpe af vejledning og specifikke øvelser kan man forhale degenerations processen og i mange tilfælde øget bevægeligheden og nedsætte smerter markant.

Hoftedysplasi er som regel en medfødt fejl i hofteskålen. Hofteleddet består af kuglen øverst på lårbensknoglen som sidder og bliver omfavnet i skålen, i bækkenet. Ved hoftedysplasi er skålen for flad og står stejlt, hvilket resulterer i nedsat stabilitet i hofteleddet hvor kuglen kan "smutte" lidt ud fra skålen. Hvis hoftedysplasien opdages tidlig nok "som barn", kan det behandles med fiksering ved hjælp af en skinne i en perioden på 2-4 måneder, hvor kuglen bliver holdt fast inde i skålen, så skålen tilpasser sig, i forhold til kuglen. Desværre er det mange der ikke bliver undersøgt for Hoftedysplasi som barn og har derfor levet med det i mange år. Tilstanden er ikke nødvendigvis forbundet med smerter, men benene kan have forskellig længde, og der kan være asymmetri hofte/bækken regionen. Problemerne kommer oftest i senere alder, da det manglende stabilitet i mellem kuglen og skålen, resulter i øget belastning af ledbånd og brusk, hvilket slider på brusken så der udvikles hofte artose "Slidgigt i hoften"

Hofte impingement som på fagsprog hedder Femoroacetabular impingement (FAI), er en tilstand hvor der opstår indeklemning af ledlæben, ledkapslen eller ledbrusken i hofteleddet. I de fleste tilfælde skyldes det forandringer og skader på brusken i hofteleddet som følge af overbelastning der gør, at bruskstykker kan komme i klemme i forbindelse med, at du bøjer og roterer i hoften. I andre tilfælde kan hofte impingement skyldes dannelse af ekstre tyk knoglekant på lårbenshalsen eller hofteskålen, formentlig som følge af slidforandringer, hvilket resulterer i et sammenstød imellem hofteskålen og lårbenshalsen støder mod hinanden således at ledlæben og ledkapsel kommer i klemme. Ved Hofte impingement vil man med fysioterapi, i første omgang vejlede i aflastning, mobilisering af hofteleddet og vævsbehandling for at frigøre tryk og øget pladsforhold. Desuden øvelsesterapi for at skade øget stabilitet og kontrol ved at styrke de omkringliggende muskler. Ved manglende effekt af den fysioterapeutiske intervention, vil man som regel henvises til en ortopædkirurgisk vurdering

Lyskesmerter er i de fleste tilfælde smerter andre fra problematikker der stråler ud til lyskeregionen. Men kan også være en lokal smerte, som eksempelvis fibersprængning i de muskler på indersiden af låret. Alt fra slidgigt i hoften til indeklemning af bruskvæv i hofteleddet kan stråle ud til lyskeregionen. I første omgang vil vi med fysioterapi udføre en grunde klinisk undersøgelse for at finde ud af hvor problematikken stammer fra, og derfra arbejde med den symptomgivende problematik.

Der findes en række slimsække på ydersiden af hoften hvilket på fagsprog hedder Bursae. Slimsækkene ligger i mellem knoglen og senevæv der hjælper senevævet med at passere forbi. På ydersiden af lårbensknoglen sidder et knogleudspring der hedder Trocchanter Major, som er et tilhæftnings punkt for blandt andet balde muskulaturen. Ved overbelastning af muskulatur og senevæv, enten ved sport eller tryk opstår der små brister ved senevævet der resulter inflammation i området hvor slimsækken hæves, som igen skaber øget tryk i området. Denne tilstand kaldes en Trochanterbursit, som kan være svært smertefuld for nogle. Nogle gange kan det være svært at skelne i mellem en Trochanterbursit og Gluteus Medius Tendinit som betyder irritation/skade på senevæv, men den ene forstærker der andet og men ser ofte begge tilstande på engang hvis det har stået på over længere tid.