
Sundheds- og ulykkesforsikring


.png)


Sundheds- og ulykkesforsikring
Vi samarbejder med samtlige sundheds- og ulykkesforsikringsselskaber og tilbyder direkte afregning med forsikringsselskaberne.
Nogle forsikringsselskaber dækker det fulde behandlingshonorar, mens andre kun dækker patientandelen efter de gældende overenskomsttakster.
De forsikringsselskaber, der kun dækker patientandelen, kræver som udgangspunkt en lægehenvisning, da de kombinerer forsikringsdækningen med tilskud fra den offentlige sygesikring.
Vær opmærksom på, at dette kan medføre længere ventetid, da der er en kapacitetsbegrænsning på, hvor mange patienter vi kan behandle med tilskud fra den offentlige sygesikring.
Vi har desuden særlige samarbejdsaftaler med udvalgte sundhedsforsikringsselskaber, som du kan se her ved siden af.
Som patient skal du selv kontakte dit forsikringsselskab for at få godkendt og bevilget dit behandlingsforløb. Det er vigtigt, at du oplyser, at du ønsker behandling hos os, og undersøger, hvilke betingelser der gælder for din forsikring.
Samarbejde med forsiring
Vi har indgået i et behandlersamarbejde med PensionDanmark, FalckHealthcare, Tryg og NordicNetcare.
PensionDanmark
Klinikken samarbejder med PensionDanmark om fysioterapi og/eller kiropraktik. Har du sundhedsordning i PensionDanmark, kan du se mere om dine muligheder, når du logger ind på pension.dk
Falck Healthcare
Dækker det fulde honorar. For at opnå bevilling skal du selv kontakte FalckHealthcare der enten booker din tid direkte i vores kalender eller sender os en behandlingsgaranti.
Tryg
Dækning af honoraret tager udgangspunkt i dine forsikringsbetingelser. For at vide hvor meget Tryg dækker samt opnå bevilling, skal du selv kontakte Tryg, der booker din tid direkte i vores kalender med behandlingsgaranti.
NordicNetcare
Dækning af honoraret tager udgangspunkt i dine forsikringsbetingelser. For at vide hvor meget NordicNetcare dækker samt opnå bevilling, skal du selv kontakte NordicNetcare.
